Bøf Stroganoff

Opskrifttype

Skær kødet i strimler og dup dem let med et stykke køkkenrulle. Rør paprika, mel, salt og peber sammen og vend kødstrimlerne heri.

Steg bacon sprødt på i en tykbundet gryde ved ikke alt for høj varme. Læg bacon til side og lynrist champignon og løg i baconfedtet ved højere varme med lidt ekstra olivenolie. Når løgene er bløde og gyldne og champignon er sprøde og saftige, så lægges de til side på en ren tallerken.

Brun kødet på alle sider i gryden i olivenolie og smør.

Tilsæt tomatpure, løg, bacon skåret i tern, champignon, laurbærblade og først en dl kalvefond eller boullion.

Læg låg på og lad det simre i en times tid, tilføj mere kalvefond hvis retten bliver for tør.

Simretiden variere lidt i forhold til hvilket stykke kød man bruger, så smag efter og retten er færdig, når kødet er mørt.

Tilsæt til sidst fløde og smag til med salt og peber.